05-03-2015

Der skal i år indberettes til både underskudsregister og ejerregister

Der er igangsat både et ejerregister hos Erhvervsstyrelsen og et underskudsregister hos SKAT. Der skal obligatorisk indberettes én gang til begge registre.

Underskudsregisteret
Man skal indberette sine uudnyttede skattemæssige underskud til et nyoprettet underskudsregister.
Dette skal kun ske én gang.

Der skal indberettes til SKAT inden selvangivelsesfristen for indkomståret 2014, (som generelt er udskudt til 1. september 2015).

Konsekvensen af, ikke at foretage de pligtige indberetninger er en ’bøde’ på 5.000 kr. for den for sene indberetning. I en sambeskatning vil det alene være administrationsselskabet, der bliver pålagt tillægget for manglende rettidig indberetning. Hvis selskabet samtidigt indberetter selvangivelsen for sent, vil selskabet også blive pålagt et almindeligt skattetillæg (bøde pga. for sen indberetning).

Indberetning sker på Skat.dk under Tastselv og ’Skat’ og ’Selskabsskat’ og ’Vælg grundregistering’ og derefter ’Vælg underskudsregister’.

Ejerregister
Anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber skal indberette sine ejere til det nyoprettede ejerregister.

Man skal indberette de ejere som ejer mere end 5 procent af selskabet. Og så skal man indberette i 5 procent intervaller op til 24,99 intervaller og derefter op til 33,32 op til 49,99, op til 66,66, op til 89.99, op til 99,99 og 100 %.

Ejerregisteret bliver offentligt tilgængeligt den 15. juni 2015, og så kan alle se, hvem der ejer et selskab i ovenstående intervaller.

Hvis vi indberetter, autoriserer vi revisionsfirmaet til fremover igen at måtte foretage indberetninger til ejerregisteret, som bliver relevant hvis der sker ændringer.

Ejerbog
Ejerregisteret erstatter ikke ejerfortegnelsen, i daglig tale kaldet ejerbogen. Denne skal selskabet derfor stadig føre. Erhvervsstyrelsen har dog udviklet en løsning, der tilbyder alle selskaber en elektronisk ejerbog. Denne har automatisk overførsel af oplysninger til ejerregisteret. Denne kan samtidig erstatte den ejerbog som selskabet selv historisk har skulle lave.

Erhvervsstyrelsens løsning kan god ikke tage høje for små/skæve besiddelser af kapitalandele. Hvis man fx ejer 4,5 % eller 51 %, kan dette ikke automatisk registreres, og skal tilføjes manuelt.

Frist
Ejerregisteret blev sat i værk den 15. december 2014, og indberetning skal være sket senest den 15. juni 2015.

For selskaber der stiftes efter den 15. december 2014, er fristen 14 dage efter stiftelse.

Vi kan foretage indberetningerne for dig.

Vi kan assistere med at sikre, at det korrekte indberettes til underskudsregister og ejerregister, og at indberetningerne foretages rettidigt.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 
 
St. Torvegade 12 • DK-3700 Rønne • Tlf. 5695 0595 • CVR-nr. 74717810 • post@ronnerevision.dk

Mandag til torsdag kl. 08:00 - 16:00 • Fredag kl. 08:00 - 14:30