07-06-2015

Beskatning af valgkampbidrag

Skattepligt eller skattefrihed af valgkampbidrag

Skatterådet har i en netop offentliggjort afgørelse fastslået følgende:

Partierne er ikke skattepligtige af de midler, som de indsamler, ligeledes er kandidaterne ikke skattepligtige af den støtte, som de modtager fra partiforeningen. Derimod er kandidaterne skattepligtige af den individuelle støtte, som de modtager personligt.

Støtteannoncer og pjecer, der betales af private bidragsydere, vil formegentlig blive anset som individuel støtte, og dermed skattepligtig for den enkelte kandidat, såfremt bidragene ikke indgår i partiregnskabet.

Udgifter som afholdes af kandidaten for egen lomme, berettiger ikke til skattefradrag, da de ikke kan sidestilles med driftsudgifter, som er afholdt for at sikre en bestemt indkomst.

Virksomheders bidrag giver ej heller adgang til skattefradrag. Selvstændiges bidrag sidestilles med en privat hævning. Et bidrag ydet fra et selskab vil blive anset som et maskeret udbytte og vil blive beskattes hos aktionærerne i selskabet.
 
 
St. Torvegade 12 • DK-3700 Rønne • Tlf. 5695 0595 • CVR-nr. 74717810 • post@ronnerevision.dk

Mandag til torsdag kl. 08:00 - 16:00 • Fredag kl. 08:00 - 14:30