08-10-2013

Vækstlån

Vækstlån hjælper dig med at finansiere vækstplaner eller køb af virksomhed, når dine sikkerheder ikke rækker til at opnå den fulde finansiering på almindelig vis i et penge- eller realkreditinstitut.

Det kan du bruge Vækstlån til
Et vækstlån kan finansiere alle former for vækst og udvikling af din forretning. Det kan eksempelvis være investeringer i produktionsfaciliteter eller opdyrkning af nye markeder. Der skal blot være tale om aktiviteter med sunde økonomiske perspektiver. Du kan også anvende vækstlån som led i at finansiere et ejerskifte, hvis du vil overtage og videreudvikle en etableret virksomhed.

Kort om Vækstlån
Vækstlånet skal være på min. 2 mio. kr. Du kan anvede vækstlån til finansiering af etablerede virksomheder med gode vækstplaner, men utilstrækkelige sikkerheder. Et vækstlån står som udgangspunkt bagefter andre lån fra pengeinstitutter og øvrige sikrede kreditorer. Vækstlån har en større risiko end almindelige banklån, og renten er derfor højere. Vækstlån ydes direkte af Vækstfonden og er et supplement til virksomhedens øvrige finansiering. Læs mere på Vækstfondens hjemmeside.
 
 
St. Torvegade 12 • DK-3700 Rønne • Tlf. 5695 0595 • CVR-nr. 74717810 • post@ronnerevision.dk

Mandag til torsdag kl. 08:00 - 16:00 • Fredag kl. 08:00 - 14:30